Hjemmebehandling

Det er muligt at modtage fysioterapi i eget hjem, hvis man af forskellige årsager ikke kan komme på klinikken.

Hvordan får jeg hjemmebehandling?

Vi tilbyder hjemmebehandling, hvis du har en skade eller lider af en sygdom, som gør det umuligt for dig at komme på klinikken.  Det er din læge, der skal vurdere om hjemmebehandling er en mulighed,  og det er også lægen, der laver henvisningen specifikt til dette.

De fleste patienter, der får en henvisning til hjemmebehandling hører under den vederlagsfrie fysioterapi. Med det menes der, at de opfylder nogle bestemte kriterier der gør, at behandlingen for patienten er gratis. Dette er noget, din læge vil kunne undersøge for dig.

Vi tilbyder både genoptræning, træning i funktioner, vedligeholdende træning og manuel behandling i hjemmet eller på plejehjem. 

Vi kører i store dele af Odense og er også på mange plejecentre i byen. Der vil kunne forekomme ventetid på hjemmebehandling.

Bestil tid

Vil du høre mere eller evt bestille en tid, er du velkommen til at give os et kald på tlf. 66148314 eller 40931881

 

 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.