Udredning og diagnosticering
Første gang du kommer i klinikken starter din fysioterapeut med en grundig undersøgelse. Det tager ca 45 min. Vi er interesseret i at høre om hvorfor du er kommet, dine forventninger, dine symptomer, smerter, bevægeindskrænkninger og hvordan din problematik påvirker din dagligdag. Det kan fx påvirke dit humør, dit arbejde, din sport eller dit søvnmønster.
Dernæst vil vi fortage forskellige undersøgelser. Det kan være test af bevægelighed, muskelstyrke samt specifikke test som skal være med til at tydeliggøre dine problematikker.
Med udgangspunkt i dine forventninger og undersøgelsen, lægger vi i fællesskab en plan. Din fysioterapeut vil guide, informere, behandle og træne dig på en professionel og nærværende måde, så du kan føle dig i trygge hænder.
Du vil gå hjem fra første undersøgelse med:
- Et billede af, hvad du fejler, og en indsigt i årsagerne
- En plan for, hvor meget behandling og træning, der skal til for at blive så smertefri og mobil som muligt igen.
Fysioterapeuten vil sammensætte en individuel behandlings- og træningsplan, som har til formål at afhjælpe dig dit problem.
Behandlingen kan bestå af forskellige former for manuel behandling, behandling med apparatur eller akupunktur, og træningen kan være hjemmeøvelser, træning i vores træningscenter eller deltagelse på vores hold. Vi kombinerer behandling og træning, fordi en kombination af fysioterapi og et individuelt designet øvelsesprogram er den korteste vej tilbage i fuld mobilitet og smertefrihed.
Det er vigtigt at give dig indsigt i grunden til dine gener, for forståelsen for sammenhængen, er med til at hjælpe behandlingen på vej.