Fysioterapi Parkinson

Parkinson og træning

Det er noget af det bedste du kan gøre for dig selv, hvis du er ramt af Parkinson. Progressive sygdomme i nervesystemet såsom Parkinsons sygdom fører ofte til fremadskridende funktionstab. Fysioterapeutisk træning og behandling kan modvirke dette funktionstab, selvfølgelig kombineret med medicinering.

Der er ingen tvivl om, at jo tidligere du begynder fysioterapeutisk behandling og træning, jo lettere er det at forebygge følgevirkninger, – og der er heller ingen tvivl om, at det aldrig er for sent at komme i gang med behandling. Regelmæssig træning kan give dig forbedret gang, bedre holdning og gør, at du lettere kan klare forskellige dagligdags aktiviteter, som at rejse dig fra en stol, vende dig i sengen m.v.

Mange parkinsonramte oplever også, at regelmæssig træning gør dem mere trygge ved at udføre forskellige aktiviteter og derved mindsker frygten for at falde.
Vi kan rådgive dig i alle stadier af din sygdom, hjælpe dig med træning og tilbyde dig manuel behandling, hvis der er behov for dette.
Fysioterapien mod parkinson vil sigte på at forebygge, stabilisere eller minimere bevægelsesrelaterede problemer i forbindelse med din sygdom.

Fysioterapi kan hjælpe dig følgende relateret til din sygdom:

  • Problemer når du går, fx går langsomt, fødderne klæber til jorden, eller svært ved at sætte i gang.
  • Balanceproblemer.
  • Vanskeligheder med at rejse dig, komme ind i bil, eller vende dig i sengen.
  • Smerter i nakke, skuldre eller ryg.

Hos Hunderupvejens Fysioterapi arbejder vi ud fra Danske fysioterapeuters kliniske retningslinjer og de anerkendte europæiske guidelines for fysioterapi til Parkinson, træning og behandling som er underbygget af forskningen på området.

Som parkinsonramt kan du få en henvisning fra din læge til gratis hold træning, og vurderer fysioterapeuten og lægen du vil have behov for det – kan du også få en henvisning til individuel behandling.

Hos Hunderupvejens Fysioterapi vil du blive mødt af fysioterapeut Birgitte Vangsgaard, som deltager jævnligt på kurser udbudt af Parkinsonforeningen i samarbejde med Danske Fysioterapeuter. 

Holdtræning

Vi har holdtræning for parkinsonramte på forskellige niveauer – lige fra nydiagnosticeret og til dig der er meget mærket af sygdommen. 

Snart vil vi også kunne udbyde Parkinson Ballroom Fitness.

Vores holdtræning for Parkinson-patienter er skræddersyet til at imødekomme de specifikke udfordringer, som denne diagnose medfører. Træningen fokuserer på at øge muskelstyrken, forbedre balance og koordination samt at øge rækkevidden af bevægelse. Vores erfarne fysioterapeuter vil guide dig gennem en række øvelser og bevægelsesøvelser, der er nøje tilpasset dine individuelle behov og færdighede

Det sociale element af holdtræningen er også af stor betydning. At træne i en gruppe med andre, der deler lignende udfordringer, kan være en kilde til motivation og støtte. Det giver dig mulighed for at dele dine erfaringer, opnå indsigter og skabe venskaber med dem, der forstår sin situation bedst. 

Hvis du er interesseret i at deltage i vores holdtræning for Parkinsonramte eller ønsker mere information om vores holdtræninger og træningstilbud, er du velkommen til at kontakte vores klinik.

Kontakt

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.