Ankelskader

Fysioterapi ankel

Ankelskader er en af de hyppigst sete skader. Ikke kun i sportens verden, men generelt. En ankelskade kan være langvarig og hvis ikke den bliver behandlet og rehabiliteret korrekt, medføre varige mén. En ubehandlet ankelskade, kan gøre foden fod og ankelled stift og immobilt. Det kan føre til følgeskader i knæ, hofter og ryg. Fysioterapi til anklen spiller en vigtig rolle i korrekt behandling og genoptræning for at undgå disse konsekvenser.

Mange har prøvet at vrikke om på foden i mere eller mindre grad og dermed pådrage sig en forstuvning. Typisk vil ledbåndene på inder- eller ydersiden af anklen tage skade. De kan forstrækkes, delvist briste, eller briste helt. Musklerne omkring anklen, i foden og i underbenet vil ligeledes også lide overlast ved en ankelskade. Derfor er det vigtigt, at ankelskaden bliver undersøgt, diagnosticeret og behandlet korrekt herunder med fysioterapi som en del af rehabiliteringen.

Akutte ankelskader

Hvis du har pådraget dig en akut skade er det vigtigt, at få gang i behandlingen så hurtigt som muligt. Det er en god ide at komprimere anklen hurtigst muligt efter skaden er opstået samt få den bevæget så hurtigt som muligt. Dette vil sørge for, at lymfesystemet kan fjerne hævelsen, som ofte er den smertegivende faktor ved en forstuvning. Stabiliteten i ankelledet vil som oftest også være nedsat efter en ankelskade. Derfor anbefaler vi, at man kommer i gang med et effektivt træningsprogram, der både hjælper på dette, samt muskelstyrken omkring anklen og underben. Fysioterapi til anklen er en essentiel del af denne proces for at sikre korrekt genoptræning og hurtigere bedring.

Skader omkring ankel vi behandler

  • Forstuvning 
  • Skade på ledbånd inder- og yderside
  • Ligamentskade
  • Overrivning ledbånd
  • Genoptræning efter fraktur
  • Nedsat balance

 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.