Fysioterapeut fødder

Tusindvis får hvert år skader i ben og knæ i forbindelse med træning, skiferie, ekstremsport eller en gåtur i skoven, der ender i en forvridning, forstrækning eller en brækket knogle.

Det kan også være, at du oplever smerter i knæ på grund af artrose eller smerter i forfod eller hæl. I alle tilfælde kan du få kvalificeret hjælp hos din fysioterapeut – både til at finde årsagen og få den rette behandling.  

Svage fødder ses ofte ved knæproblemer som f.eks. løber- og springerknæ, Condromalasi og Patellofemoral Syndrom (PFPS), der giver smerter i og omkring knæet. Smerter i hofter og ryg eller skuldre der står skævt kan ligeledes komme fra fødderne. Som løber eller vandrer kan du opleve  at det er svært at løbe/vandre uden at få ondt i  knæene eller at akillessenen bliver overanstrengt.

Nogle af de ting som vage eller ustabile fødder kan udmønte sig i, er:

  • Knyster ved storetåen
  • Hælspore
  • Plantar fasciitis
  • Skævt bækken
  • Skæv ryg eller nakke
  • Skulderproblemer eller hovedpine
  • Nedsunken forfod
  • Flade fødder

Første gang du kommer i klinikken med din fodproblematik, starter din fysioterapeut med en grundig undersøgelse. Det tager ca 45 min. Fysioterapeuten er interesseret i at høre om hvorfor du er kommet, dine forventninger, dine symptomer, smerter, bevægeindskrænkninger og hvordan din problematik påvirker din dagligdag. Det kan fx påvirke dit humør, dit arbejde, din sport eller dit søvnmønster.

Dernæst vil der blive fortage forskellige undersøgelser. Det kan være test af bevægelighed, muskelstyrke samt specifikke test som skal være med til at tydeliggøre dine problematikker.

Med udgangspunkt i dine forventninger og undersøgelsen, lægger vi i fællesskab en plan. Din fysioterapeut vil guide, informere, behandle og træne dig på en professionel og nærværende måde, så du kan føle dig i trygge hænder.


 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.